Ny søgning
Region
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Vil du sikre psykologerne den bedste sundhedsjuridiske rådgivning?


Psykologerne har fra 1. januar 2026 været omfattet af den sundhedsfaglige autorisationsordning og klage- og tilsynssystemet, og i Dansk Psykolog Forening søger vi en barselsvikar (1 år), der har styr på sundhedsjuraen og er klar til at hjælpe og rådgive vores medlemmer i det nye system.

Du får en central sundhedsjuridisk funktion

Du indgår i Team Sundhed, Kvalitet og Selvstændige i Rådgivningsafdelingen. Her får du en central rolle i at sikre vores medlemmer den bedste sundhedsjuridiske rådgivning om den nye autorisationsordning samt bistå i tilsyns- og klagesager.

Rådgivningsafdelingen består af 27 medarbejdere og ledere. Vi lægger vægt på faglig sparring, samarbejde og en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen.

Den nye sundhedsfaglige autorisationsordning styrker psykologernes og patienternes retssikkerhed og giver den samlede psykologstand et løft. Ordningen giver store muligheder for psykologstanden, og derfor er det afgørende, at du og dine kollegaer står klar til at rådgive og hjælpe medlemmerne, så de føler sig klædt på til og er trygge ved det nye system.

Arbejdet med sundhedsautorisationen er forankret i Dansk Psykolog Forenings vision om at sikre psykologernes faglige vilkår og bidrage til menneskers psykiske velfærd. Den vision skal du kunne se dig selv i og være med til at realisere – både strategisk og i det daglige arbejde.

Dit arbejde vil ske i tæt samarbejde med dine kollegaer i teamet og på tværs af Rådgivningsafdelingen og resten af sekretariatet.

Dine hovedopgaver:

  • Sundhedsjuridisk rådgivning til enkeltmedlemmer og medlemsgrupper, særligt om autorisation og tilsyn og autoriserede sundhedspersoners rettigheder og pligter
  • Bistå medlemmer ved klagesager
  • Deltage som bisidder for medlemmerne i tilsynssager
  • Fastlægge nye arbejdsgange og procedurer, som tager højde for den nye autorisationsordning
  • Samle op på erfaringer med tilsyns- og klagesager
  • Varetage en konstruktiv og løsningsorienteret dialog og samarbejde om bl.a. rammerne for tilsyn og ny klagenævnspraksis med relevante myndigheder, ministerier og statslige styrelser
  • Værne om psykologernes titelbeskyttelse
  • Ansvar for sekretariatets funktion ift. besvarelser af høringer og udpegninger
  • Betjening af foreningens Komité for Etik
  • Rådgivning og mødeforberedelse af direktion og ledelsesgruppe

Din profil:

Din baggrund er cand.jur. eller anden videregående juridisk uddannelse.

Vi forestiller os, at du:

  • Har høj faglighed med flere års erfaring med sundhedsjura og sundhedsjuridisk rådgivning, fx fra en statslig myndighed eller en region
  • Har indgående kendskab til regler og praksis ift. autorisation, tilsyn og klager
  • Har gode samarbejdsevner og blik for helheden
  • Forstår interessevaretagelse og trives i en politisk ledet organisation
  • Kommunikerer klart – både i rådgivning, undervisning og skriftlig formidling

Vi tilbyder

En stilling, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for de af vores medlemmer, som har behov for hjælp og rådgivning til at forstå de sundhedsjuridiske regler og navigere i autorisationsregler og klage- og tilsynssystemet.

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med engagerede medlemmer og dygtige kolleger.

Du får en varieret hverdag med medlemskontakt, rådgivning og interessevaretagelse over for en lang række aktører.

Vi holder til i et charmerende hus i Stockholmsgade med udsigt over Østre Anlæg og kort afstand til Østerport Station. Vi har en grøn kantineordning og mulighed for hjemmearbejde.

Stillingen er et barselvikariat på 1 år og er på 37 timer om ugen i gennemsnit. Løn- og ansættelsesvilkår følger den interne husaftale mellem Dansk Psykolog Forening og ACklubben i Dansk Psykolog Forening.

Stillingen kan indebære rejseaktivitet i Danmark i begrænset omfang.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning mærket ”Selvstændig konsulent til Afdelingen for Rådgivning” sammen med cv og relevante bilag til Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø til job@dp.dk, så vi har den senest søndag 9. august 2026.

Vi gennemfører to samtalerunder. Første runde forventes i uge 33 og anden samtale

forventes i uge 34. Der indgår test i forløbet.

Tiltrædelse er hurtigst muligt og gerne senest pr. 1. oktober 2026.

Du er velkommen til at kontakte enten teamleder Mie Saabye på 6644 5099 eller mail msa@dp.dk eller vicedirektør Carlo V. Andersen på 2030 7483 eller mail cva@dp.dk. Dog er kontaktmulighederne begrænsede i ugerne 28-31 grundet sommerferie.

Dansk Psykolog Forening arbejder for medlemmerne og for samfundet. Vi er på én gang fagforening og forening for psykologernes profession. Foreningen står på et solidt fundament af høj medlemstilfredshed, høj organisationsprocent og et fagligt stærkt sekretariat. Vi har 13.000 engagerede medlemmer og et sekretariat med 60 medarbejdere. Det er vores vision at sikre psykologers vilkår og kompetencer og arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel. Se mere på vores hjemmeside: www.dp.dk



🕑  |  København Ø  |  09-08-2026


Ansøg på e-mail

Virksomhed
Dansk Psykolog Forening
Arbejdssted
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
Ansøgningsfrist
09-08-2026



Tilbage til søgning

Virksomhed
Dansk Psykolog Forening
Arbejdssted
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
Ansøgningsfrist
09-08-2026